Hvad er planlagt forældelse?


Der er en teori der bygger på, at virksomheder direkte planlægger deres produkters dødsdato. Det kan gøres på flere forskellige måder, men alle måder har præcist samme mål; nemlig at få forbrugerne til at kassere et produkt, sådan at de skal købe et nyt og måske mere funktionelt og derved bedre produkt, det medfører et større salg hos virksomhederne. Et større salg er det samme som en større indkomst, og resultatet deraf bliver en større vækst. Man er uenige om hvorvidt en virksomhed direkte designer sit produkt til at gå i stykker, men mange mener at de i hvert fald gør sit til at det ikke skal kunne betale sig at reparere produktet, når der begynder at opstå problemer. De anbefaler i stedet at man køber et nyt produkt. Et godt eksempel på dette er Apple, der limer batterierne i deres computere fast, derved sikrer de sig at hvis nogen skal reparere den, så bliver det dem selv, fordi ingen tør give sig i kast med at løsne og reparere noget så skrøbeligt, der er sat så godt fast. Hvis forbrugeren vælger at den ikke skal repareres, fordi det er for dyrt, ender de måske bare med at købe et nyt produkt med flere funktioner fra samme firma. Den kan selvfølgelig ske at forbrugeren vælger at skifte til et andet mærke (af computere i dette tilfælde)men af en eller anden grund, så bliver den almene forbruger ikke videre mistænksom i forhold til hvorvidt det er med vilje at et produkt allerede går i stykker efter 2-4 år. I manges tilfælde, er der også en glædelig del ved det, fordi der er kommet meget nyt på markedet, og man bilder sig selv ind at man trænger til noget nyt.

Ifølge Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet, er det også forbrugernes eget ønske at produkterne ikke skal holde længere, og når de fleste alligevel gerne vil have det skal gå i stykker, så er det det, som de får fra virksomhedernes side. Det såkaldte fænomen startede i 1920’erne, hvor man begyndte at begrænse antallet af timer som en glødepærer kunne lyse. Nogle påstår, at det gik så vidt, så hvis man lavede en glødepærer der kunne lyse i mere end 1500 timer, fik man en kæmpe bøde. Der er beviser for at en glødepære er i stand til at holde længere i BY TING, hvor der siden 1901 har hængt en glødepære, som har lyst konstant, kun afbrudt af enkelte strømsvigt. Den er under overvågning af et kamera, der indtil videre har måttet blive skiftet to gange. Omkring 40 år senere, altså i 1960’erne kom der en ny udvikling af brug-og-smid-væk-kulturen, som forbrugerne tog større del i. Det handlede ganske enkelt om trends. Når noget var moderne måtte alle købe det, så efter nogle måneder var noget nyt moderne, og alle købte det i stedet. Sådan begyndte det med at forbrugerne købte ting de ikke havde brug for, men alligevel fik overbevist sig selv om at de nærmest ikke kunne leve uden. Alt det overstående er samlet under teorien om dette fænomen, der på dansk går under navnet Planlagt Forældelse.

Planlagt forældelse går i alt sin enkelthed ud på at firmaer designer deres produkter til på en eller anden måde at gå i stykker efter et bestemt stykke tid, det øger efterspørgslen på enten selve enheden eller på reservedelene dertil. Derved sikrer de sig at holde omsætningen oppe og væksten i gang.